Om Festivalen

Aalborg Bæredygtighedsfestival viser de mange bæredygtige tiltag frem, der foregår rundt omkring i Aalborg Kommune. De seneste år har der været en øget interesse for at tænke mere bæredygtigt i alt fra private hjem til offentlige institutioner og private virksomheder - og det er festivalen et tydeligt eksempel på!

Formålet med Bæredygtighedsfestivalen er at skabe opmærksomhed om de mange lokale initiativer, der findes inden for bæredygtighed samt inspirere til en mere bæredygtig adfærd blandt aalborgenserne.

Du kan læse mere om Aalborg Bæredygtighedsfestival i vores lille folder

 

Her kan du se lidt fra åbningsdagen af Aalborg Bæredygtighedsfestival 2017  

 

 

Se filmen om Bæredygtighedsfestivalen 2016 

Se filmen om Bæredygtighedsfestivalen 2013

 

Ud over Bæredygtighedsfestivalen arbejder Aalborg Kommune også med mange andre tiltag til at fremme bæredygtighed i kommunen. Et udpluk kan ses i videoen nedenunder:

Bæredygtighed og borgerne

Bæredygtighedsfestivalens start

Aalborg Bæredygtighedsfestival blev første gang afholdt i 2013, hvor omkring 50 arrangementer udgjorde det fulde program. Opbakningen var større end forventet, så der var klart grundlag for at søsætte en Bæredygtighedsfestival i Aalborg; Aalborg er fuld af personer, virksomheder og foreninger, der interesserer sig for bæredygtighed - det skal vises frem!

 

Bæredygtighedsfestivalens mission og vision

Bæredygtighedsfestivalen er opstået for én gang om året at give bæredygtighed et ekstra boost i og omkring Aalborg. Bæredygtighedsfestivalens formål er at fremme bæredygtighed og bæredygtig adfærd i Aalborg ved at sætte fokus på de mange bæredygtige initiativer, der allerede findes i Aalborg. Vores vision er, at det skal være nemt at være grøn i Aalborg. Bæredygtighedsfestvialen viser således fordelene og mulighederne ved en grøn livsstil. 

Del indhold