Tidligere års vindere af Bæredygtighedsprisen

Her kan du læse nærmere om, hvem der tidligere har vundet Aalborg Bæredygtighedspris.

Grøn vækst og grønne jobs

Temaet for Bæredygtighedsfestivalen 2017 var grøn vækst og grønne jobs. Prisen blev uddelt til en person eller en virksomhed, som havde gjort en særlig indsats inden for området. 

Det blev besluttet, at Himmerland Boligforening skulle tildeles prisen. 

De nominerede 2017 var:

  • Affaldsselskabet Vendsyssel Vests (AVV) genbrugsbutikSerEnergy

  • SerEnergy
  • Himmerland Boligforening

  • Egholm Folkefarm

  • Atlantic Leather / Tindskard Aps
  • Greenway-Denmark

 

 

Aalborg var uden affald i 2016

Temaet for bæredygtighedsprisen i 2016 var "Aalborg uden affald" som følge af den nye affaldsplan. Prisen blev overrakt til en person/-er, organisation, virksomhed eller lignende, der på den ene eller anden måde har gjort en stor indsats for at minimere affaldet i Aalborg kommune.

De nominerede i 2016 var:

  • Nordjysk Fødevareoverskud
  • Råt & Godt
  • Better World Fashion
  • Ikea

Det blev belsuttet, at vinderen af årest bæredygtighedspris skulle være Nordjysk Fødevareoverskud, som ligeledes var indstillet i 2015. Nordjysk Fødevareoverskud forsyner, med meget få midler og en enorm passion, mange lokale hjælpeorganisationer, sociale opholdssteder og udsatte borgere med overskudsmad fra et stadig voksende antal leverandører i og omkring Aalborg. Der e rorganiseret omkring 40-50 frivillige i Nordjysk Fødevareoverskud, hvilket er en af grundene til at foreningen i år har formået allerede at uddele mere end 100 tons fødevarer.

I 2015 var den grønne aalborgenser på tapetet!

Temaet for Bæredygtighedsprisen 2015 var "Årets Grønne Aalborgenser" og skulle overrækkes til en person, der havde gjort en ekstraordinær indsats for at fremme bæredygtighed i Aalborg. Beslutningen skulle træffes mellem fire stærke kandidater:

  • Jens Thomsen, selvforsynende borger
  • Anja, Sophia, Signe, Anna og Clara, 9. klasse, Mou Skole
  • Bente Schjødt, Nordjysk Fødevareoverskud
  • Gittemarie Johansen, "Zero Waster" og blogger

Det var en svær beslutning for Miljø- og Energiudvalget, da alle kandidater til prisen, på hver deres måde, arbejder for en bæredygtig udvikling - for dem selv og for andre. Valget faldt på de fem skolepiger, Anja Leth, Sophia Albertsen, Signe Luthersson, Anna Lindberg og Clara Luthersson.

Pigerne udviste igennem skoleåret 2014/15 en interesse ud over det sædvanlige og var grunden til de tiltag der blev gjort på skolen blev ført ud i livet. Navnligt i arbejdet med "genbrugsbiblioteket - genbrugsen" har pigerne udvist gejst, interesse og gå-på-mod, men ligeledes i oplysningskampagnerne, Mou Skoles principper vedrørende affaldshåndteringen og alt det praktiske arbejde, som tidsmæssigt rakte langt udover skoledagen og ind i pigernes fritid. Pigerne var ligeledes medvirkende til at Mou Skole fik tildelt Friluftrådets Grønne Flag i foråret 2015.

Vinder Aalborg Baeredygtighedspris 2015

Pigerne blev kåret til arrangementet 'Den Grønne Aalborgenser', der blev afholdt i Nordkraft fredag d. 18. september. Det var fem glade piger, der trådte op for at modtage prisen, ligesom der tydeligvis sad nogle meget stolte forældre blandt de klappende tilskuere i salen.

 

I 2014 gik prisen til økologi i køkkenet

Mariann Aagaard, som er regionsformand for Kost- og Ernæringsforbundet i Nordjylland, var i 2014 den stolte modtager af Aalborg Bæredygtighedspris. Hun fik prisen for at øge økologi i Region Nordjylland - både på landkortet og i kødgryderne.

Aalborg Bæredygtighedspris 2014

Ved hjælp af Mariann Aagaards helhedssyn og smittende entusiasme, lader hun ikke økologien i Nordjylland i stikken. Hun har været med til at sætte økologi på dagsordnen i hele regionen, hvor omlægningen til økologi allerede er godt i gang i flere kommuner.

- Mariann Aagaard har vist et enestående engagement i forhold til sine medlemmer i Kost- og Ernæringsforbundet og har bakket dem op i forhold til den økologiske uddannelse, som 300 af hendes medlemmer i Nordjylland har taget i det forgangne år. Medlemmerne er kommet fra vuggestuer, børnehaver, skoler, kantiner og regionens sygehuse, og Mariann har for alvor sat skub i et bæredygtigt kompetenceløft, fortæller rådmand for Miljø- og Energiforvaltningen, Lasse P.N. Olsen.

 

2013 var et tæt kapløb mellem 4 virksomheder

I 2013 var det bestemt, at Bæredygtighedsprisen skulle uddeles til en
virksomhed. Der var skarp konkurrence mellem de fire indstillede kandidater - Gabriel A/S, Siemens Wind Power A/S, Sunby ApS og Himmerland Boligforening, som alle var nominerede for deres store arbejde med bæredygtighed. Teknik & Miljøudvalget i Aalborg Kommune udpegede vinderen af prisen.

Sunby Shshort

Sunby løb med trofæet for deres nytænkning og innovative tilgang til
bæredygtighed. I sin tale fortalte rådmand, Mariann Nørgaard, hvorfor netop Sunby vandt prisen: "Vinderen har formået at anvende svært genanvendeligt affald til nye produkter. Affald som, alle andre steder end her i Aalborg, ville gå til deponi, finder hos prismodtageren anvendelse til nye produkter med større værdi. Vinderen er et eksempel på en innovativ og dynamisk industrivirksomhed, som i virkelighedens verden har bevist, at
det som af forskerne kaldes "Upcycling" kan lade sig gøre. Man kan omdanne et affaldsprodukt med ringe eller ingen økonomisk værdi, til produkter med høj økonomisk værdi."

Del indhold